BlacKkKlansman

InformationMedvirkende
John David Washington, Adam Driver, Laura Harrier, Topher Grace
Synopsis
Komedie-dramaet 'BlacKkKlansman' foregår i 1970erne i Colorado, hvor den unge Ron Stallworth ansættes som delstatens første afroamerikanske politimand.

Hans opgave bliver at infilterere De Sorte Pantere, men han standser ikke der. Den snarrådige Ron vælger nemlig at kontakte selveste Ku Klux Klan for at blive medlem.

Inden længe har han etableret en direkte forbindelse over telefonen, men når det kommer til at mødes ansigt til ansigt, får han brug for hjælp fra sin hvide kollega. Snart er Ron og to andre politimænd i fuld gang med at undergrave klanen indefra.

'BlacKkKlansman' bygger på vanvittige, men autentisk begivenheder, og er ikke bange for at sidestille sort humor med et tragisk kapitel i amerikansk historie.

Instruktøren Spike Lee har altid haft en politisk dagsorden, og har med denne film leveret en "joint" på niveau med hovedværkerne 'Do the Right Thing' og Malcolm X. En indsats, der også blev hyldet ved dette års Cannes Filmfestival, hvor filmen vandt juryens særpris.

Denzel Washingtons søn, John David Washington, spiller den bærende hovedrolle og får selskab af Adam Driver samt en veloplagt Topher Grace.
Spilledatoerto 4/10 kl. 19:30
sø 7/10 kl. 19:30
ma 8/10 kl. 19:30
GenreDrama, Komedie
Billetpriskr. 75,00 (voksen)
Varighed135 min
CensurBørn i alderen 11 til 14 år er generelt gode til at skelne fiktion fra virkelighed.

De kan overskue filmens handlingsforløb, og kan derfor tåle at se film, hvor spændingen opretholdes i længere tid.

De kan forholde sig til film med skræmmende scener, og kan også godt tåle at se film med en grundtone af uhygge og trussel.

Filmens genre bruges som pejlemærke, og børn i aldersgruppen kan skelne skræmmende film, der fremstilles i et fantasiunivers og film med karikerede, overdrevne eller urealistiske voldsscener, fra deres egen virkelighed.

Katastrofefilm, science- fiktion og en række actionkomedier får denne placering. Tilladt over 11 år
BlacKkKlansman